Karriere[-]mulighederne
Når du har gennemført erhvervsfiskeruddannelsen, får du det Blå Bevis, og din faglighed åbner op for et hav af karrieremuligheder.
Du kan tage hyre på et fiskefartøj, blive selvstændig erhvervsfisker, sejle med turistfart og mange andre spændende ting i den maritime branche.
Med det Blå Bevis i bagagen kan du sejle som fører af et fiskefartøj på op til 9 meter. Hvis du under skoleperioden har taget duelighedsbeviser i sejlads for fiskere og motorpasning samt radiocertifikat og sygdomsbehandlerbevis, må du sejle som fører af fiskefartøjer på op til ca. 15 meter og som bedstemand i fiskeskibe på op til 24 meter.
Du kan også videreuddanne dig til fiskeskipper af 3. grad og herefter fiskeskipper af 1. grad. Derudover kan du også videreuddanne dig til styrmand og skibsfører i handelsflåden.