Som elev på North Sea College bliver du en del af et fedt skolemiljø, hvor både elever fra skolens forskellige uddannelser samt kursister har deres daglige gang. Hyggelige fællesaktiviteter er en vigtig del af skolemiljøet på North Sea College og inkluderer blandt andet, at vi tager på fisketure, dyster i diverse boldspil på vores udendørsbane eller brænder energi af med fællestræning i fitnesscentret.
Er transporttiden til skolen meget lang, eller trænger du til at komme hjemmefra, er det en mulighed at bo på vores skolehjem. Her kommer du til at bo dør om dør med dine kammerater fra skolen på et 2-mandsværelse med eget bad og toilet. Du får desuden fuld kost og logi, socialt samvær og fællesskab samt mulighed for at deltage i en masse forskellige aktiviteter i fritiden.