Om os
Bliv fisker er en kampagne, der skal udbrede kendskabet til et moderne dansk fiskeri.
Vi vil med information om fiskerierhvervet og ved hjælp af vores ambassadører give indblik i arbejdet som Erhvervsfisker og de mange muligheder erhvervet byder på.
Fiskeriet har som mange andre erhverv, brug for en tilgang af unge/nye fiskere der kan sikre et løbende generationsskifte. Derfor er det vigtigt, at der dels bliver uddannet flere unge Erhvervsfiskere med Det Blå Bevis og, at en større del af dem læser videre til Fiskeskipper.
North Sea College er din vej ind i erhvervsfiskeriet. Skolen er beliggende i Thyborøn hvor vi er 25 engagerede medarbejdere, som er klar til, at hjælpe nye unge fiskere på vej ind i erhvervet. Der er mange vigtige funktioner, som skal fungere, når det handler om uddannelse af fremtidens fiskere. Dem tager vi hånd om, så du kan se frem til din uddannelse på Fiskeriskolen.
Kampagnen er støttet af Fiskeafgiftsfonden.
North Sea College
56° 41 ’ 51 N, 8° 12 ’ 54 E
Ærøvej 9
7680 Thyborøn