Tag Hyre | North Sea College Skip to main content Skip to footer

Tag hyre

Når du har gennemført erhvervsfiskeruddannelsen og har modtaget det Blå Bevis, er én mulighed at tage hyre på et fiskefartøj. Som erhvervsfisker kan du få job på fiskefartøjer med forskelligt fokus. Det kan være, du drømmer om at fiske efter spisefisk og skaldyr i de danske farvande, hvor fangstrejserne kan være på en varighed fra en enkelt dag og helt op til en lille uges tid. Eller måske brænder du mere for industrifiskeri i fx Nordatlanten. Det kan også være, at det er en muslingekutter i Limfjorden, du ser dig selv på i fremtiden.

At være fisker er en livsstil, og som ansat på et fiskefartøj er du på havet i al slags vejr. Du skal være forberedt på både det spændende, uforudsigelige og udfordrende, men også det ensformige arbejde ombord.